Beef jerky
Man kan hurtigt formøble hele formuen, hvis man skal købe beef jerky i butikkerne. Eller man kan lave det selv og spare en masse penge, samt selv have indflydelse på hvad der er tilsat og hvordan det smager. Jerky er tørret kød. Man har tørret kød i alle kulturer, i alle afkroge af verden. Men det vi kender som beef jerky, har sin oprindelse i Nord Amerika. De oprindelige folk der, skar kød i tynde strimler, og hængte det til tørre i sol og vind. For at holde fluer væk, tændte man et lille bål nedenunder, da fluer ikke kan lide røg. Det er altså ikke meningen at kødet skal røges, men den let røgede smag, mange forbinder med beef jerky, er en sidegevinst ved flueafskrækkelsen. Da man senere begyndte at fremstille jerky industrielt, begyndte man endda at tilsætte røgaromaer. Dette har i min verden, ikke så meget med jerky at gøre, men har været med til at forme ideen om hvordan det skal smage. Fremgangsmåden er meget simpel. Du skal bruge: magert kød salt/krydderier en varm...