Opslag

Viser opslag med etiketten turmad

Chili con carne - dehydreret.

Billede
Chili con carne. Altid en god ret, også dehydreret på tur! Du skal bruge: løg og hvidløg hakket oksekød hakket tomat bønner fx. kidneybønner olie spidskommen koriander chili kanel salt & peber gulerødder champignon Svits løg, hvidløg og krydderier i olie. Tilsæt kødet og lad det brune af. Kom hakkede gulerødder og champignon i.                                                              Sauter blandingen og kom herefter bønner og hakket tomat i. Få det op at koge, smag til og lad det stå længe, ved svag varme.                                          Jo mere væske der koges fra her, jo lettere bliver dehydreringen. Spred den færdige chili ud på dehydratorens bakker med bagepapir under. Tørretiden...

Baked beans - dehydreret

Billede
Jeg har et ømt punkt for baked beans. Det er måske ikke den mest elegante spise, men de kan altså noget. Både for sig selv, og sammen med andet. Især med æg og bacon til. Men jeg synes dåserne er tunge at tage med på tur, og Den tomme emballage er irriterende affald. Derfor kom jeg to dåser i dehydratoren for at teste det, og gav dem 8 timer ved 68C. Så ser de ud som på billedet herover. Jeg startede med at koge vand, og hældte det over, til bønnerne var dækkede. Sådan lod jeg dem trække i ca. 10 min. Da der stadig var en del som var hårde i midten, endte jeg med at koge dem færdige på bålet. Dette får også tomatsovsen til at fortykkes lidt. Det færdige resultat ser langt fra kønt ud, men det virker. Konsistensen bliver ikke helt den samme, som hvis de ikke har været dehydrerede. Bønnerne bliver en anelse mere grynede. Men, hvis man bare skal have æg, bacon og bønner på turen, er det her klart en god løsning!

Mysli på tur

Billede
Er det meget koldt, har man travlt eller er man bare doven, kan et hurtigt og nemt morgenmåltid være den bedste start på dagen. Her er et bud på en god og hurtig måde at komme ud af hullerne. Du skal bruge: havregryn rosiner kerner nødder tørret frugt honning mælkepulver kogeposer Du må prøve dig frem, i forhold til mængder. Jeg har fundet ud af at 200 ml havregryn, plus alt hvad der kommer oveni, er en fin mængde til mig.  Fyld havregryn, nødder osv. i en kogepose. Kogeposer og mælkepulver kan købes i alle større supermarkeder. Tilsæt to spsk mælkepulver og en spsk honning og ryst det hele sammen. Luk posen med en slipknude, eller endnu bedre, drej posen et par omgange, og fold toppen ned over posen. Så har du en lukning som kan åbnes, med selv de koldeste fingre. Tilberedningen er super enkel. Tilsæt koldt vand og nyd det som "almindelig" mysli.  Eller tilsæt kogende vand, luk posen og varm dig på posen indtil havregrynene er...

Beef jerky

Billede
Man kan hurtigt formøble hele formuen, hvis man skal købe beef jerky i butikkerne. Eller man kan lave det selv og spare en masse penge, samt selv have indflydelse på hvad der er tilsat og hvordan det smager. Jerky er tørret kød. Man har tørret kød i alle kulturer, i alle afkroge af verden. Men det vi kender som beef jerky, har sin oprindelse i Nord Amerika. De oprindelige folk der, skar kød i tynde strimler, og hængte det til tørre i sol og vind. For at holde fluer væk, tændte man et lille bål nedenunder, da fluer ikke kan lide røg. Det er altså ikke meningen at kødet skal røges, men den let røgede smag, mange forbinder med beef jerky, er en sidegevinst ved flueafskrækkelsen. Da man senere begyndte at fremstille jerky industrielt, begyndte man endda at tilsætte røgaromaer. Dette har i min verden, ikke så meget med jerky at gøre, men har været med til at forme ideen om hvordan det skal smage. Fremgangsmåden er meget simpel. Du skal bruge: magert kød salt/krydderier en varm...

Pandekager på mælkepulver

Billede
Pandekager kan sagtens laves med mælkepulver, i stedet for fersk mælk. Fordelene er dels at man sparer vægt, ved ikke at skulle bære på mælken i væskeform. På længere ture, eller i varmt vejr, hvor man kan have svært ved at holde mælken tilstrækkelig kold, skal man ikke bekymre sig om holdbarhed. Eller i frostvejr, hvor man skal bruge energi på at smelte sne til vand, skal man ikke også bruge kræfter på at smelte frossen mælk.  Jeg synes personligt ikke der er nogen forskel i smagen, om pandekagerne er lavet med fersk mælk eller pulver.  Dejen kan forberedes hjemmefra, ved at blande alle tørre ingredienser i en pose, eller beholder. Så skal der kun tilsættes æg og vand. Til fem små, tykke pandekager, bruger jeg. 2,5 dl mel 25 g mælkepulver 1 æg 1 tsk bagepulver 1 tsk vaniljesukker nok vand til at nå den ønskede konsistens    Mel, bagepulver, mælkepulver og vaniljesukker blandes i en beholder. Jeg synes disse 1 l yoghurt spande fun...

Kødsovs - dehydreret.

Billede
Forrige år, var jeg så heldig at få en dehydrator under juletræet. En dehydrator er en ret fed maskine, som man kan bruge til at tørre og tilberede en lang række madvarer. Man kan lave alt fra beef jerky til yoghurt i den, eller bruge den til at hæve dej og holde maden varm inden servering. Men især i forhold til, tilberedning af turmad, er en dehydrator nærmest uundværlig. Bevares, man kan sagtens lave turmad i en varmluftovn, og jeg har både tørret kød og grønt på den måde. Men modsat ovnen, er dehydratoren sat i verden netop for at dehydrere mad. Det gør det således en del nemmere, og den er noget mere økonomisk at have kørende. I går lavede jeg en simpel omgang kødsovs. Den bestod af: 400g hakket oksekød 2 mellemstore løg 1 fed hvidløg 2 dåser hakkede tomater 5 champignon Olie, paprika, oregano, salt og peber Sovsen fik lov at koge godt ind, så der ikke skulle være så meget væske at fordampe. Derefter blev den spredt ud på to bakker og...