Opslag

Viser opslag med etiketten fladbrød

Oksekød med æble/løgkompot og pandebagt brød

Billede
En ret der opstod for en del år siden, på en vandretur ved Tresticklan på den Norsk/Svenske grænse, er dette sammenkog af æbler og læg, med oksekød og fladbrød til. Du skal bruge: æbler løg oksekød skåret i tern honning olie og smør timian salt dijon sennep mel  bagepulver Jeg varierer lidt over denne ret, alt efter hvor meget køkkengrej jeg har med. Enten laver jeg det som en one pot, hvor alle ingredienser tager smag efter hinanden, eller jeg tilbereder kødet for sig. Skal man på en længere tur, kan man med fordel have frosset kødet ned som klump eller lign. Så kan det holde sig nogle dage, og er tøet op når man skal bruge det. Kødet skæres i tern, brunes af og lægges til side. Æblerne skæres i stykker, løgene i halve ringe eller strimler og svitses i en gryde. Når løgene bliver glasklare, tilsættes honning, smør og timian, og det hele får lov at koge ind sammen med kødet. Når æblerne er møre og væden er kogt væk, smages det til med slat....

Stenbagt fladbrød

Billede
Der er mange måder at bage brød på, når man er ude. Én af dem er at bruge varme sten. Byg et bål med sten rundt om, så der kan lægges en flad sten henover i den ene side. Denne sten bliver bagepladen. Start med at desinficere stenen i flammerne. Lad den så blive varm over bålet, og når den er varmet tilstrækkeligt op, kan der bages fladbrød direkte på den. En nem dej til fladbrød: mel bagepulver salt vand kan krydres med f. eks. nigellafrø De tørre ingredienser røres sammen og vandet tilsættes langsomt. Dejen æltes kortvarigt og formes herefter til håndstore fladbrød. Der drysses lidt mel på bagestenen og brødet lægges på. Hold et vågent øje med brødet mens det bager, da det kan være svært at styre varmen. Ofte kan det være en fordel at tage stenen af, og bare bage på den varme den holder.